Film
Om Filmen
Køb Filmen
 
  50 First Dates
Adam Sandler og Drew Barrymore spiller sammen igen for første gang siden The Wedding Singer i denne komedie, som er den sjoveste, der er set i mange år.

Henry Roth (Sandler) lever livet i sit paradis på Hawai og bruger sine aftener på at score smukke turister. Han nyder sit sorgløse liv uden forpligtelser ... indtil han møder Lucy (Barrymore).

Henry og Lucy falder straks for hinanden, men dagen derpå vil hun ikke kendes ved ham. Han tror først, at skæbnen giver ham tak for sidst, men faktisk har Lucy mistet sin korttidshukommelse, så hun hver aften glemmer dagens oplevelser.
 
  Kærlighed ved første hik serien
Denne dejlige boks indeholder de første 4 Anja Og Viktor film:

1. Kærlighed Ved Første Hik
2. Anja & Viktor
3. Anja Efter Viktor
4. Anja Og Viktor: Brændende Kærlighed
 
  Blind Date
Walter inviterer den fantastiske sydstats-skønhed Nadia med til en afslappet forretningsmiddag, hvor han regner med at kunne imponere sine samarbejdspartnere med hendes fortryllende skønhed. Men middagen går amok, da Nadia lige får “en for meget”, og forvandler aftenen og Walters karriere til rygende ruiner.

Som om det ikke var slemt nok, opdager Nadias vanvittigt jaloux ekskæreste David (John Laroquette, TV’s “Night Court”) dem sammen, og beslutter sig for at udslette den uvidende Walter.
 
  Blå Mænd
Blandt småt brændbart og stor skurvognshumor på en genbrugsstation, står overspringshandlingerne i kø for stedets to ansatte Lotte og Dion , der gerne udsætter hvad der kan gøres i dag til næste år. Men freden forstyrres da den arrogante IT-sælger, Jesper, skal afsone samfundstjeneste og modvilligt bliver en del af det kollegiale fællesskab.

En af landets allerstørste komikertalenter, Mick Øgendahl, er både ophavsmand til historien og skuespiller i denne komedie med hjertet på rette sted, hvor Sidse Babett leverer en præstation på højde med "Den eneste ene". Og de blå mænd? De er slet ikke blå - de er orange!
 
  Cocktail
Tom Cruise er i forrygende form som Brian Flanagan, en ung mand med sprudlende selvtillid og ambitioner om at nå helt til tops. Egentlig skulle han have været børsmægler, men den garvede bartender Doug Coughlin fortæller ham, at de virkelige penge findes bag en bardisk. Brian viser sig at have et medfødt talent for jobbet - hos ham køber du en drink og får New Yorks hotteste show med i købet. Nu vælter han sig i penge, popularitet og piger, men gulvet bag baren kan være glat...
 
  Finding Neverland
Vi befinder os i London i 1904, hvor Barrie arbejder hårdt på sit manuskript til, hvad der forhåbentlig bliver hans helt store gennembrud på teatret. En dag støder han på enken Sylvia Davies og hendes fire børn i parken, og Barrie fascineres af familien.

Forholdet udvikler sig til stor forargelse for ikke kun Barries egen hustru, men også venner og bekendte. Men Barrie har endelig fundet sin kilde til inspiration og langsomt ændres hans liv for altid…

Nomineret til 7 Oscars.
 
  Fools Gold
Matthew McConaughey og Kate Hudson går efter guldet (og diamanterne og smaragderne og rubinerne) – de er et nyskilt par, der småskændes og generer hinanden hele vejen gennem en undersøisk skattejagt fuld af eventyr og morskab. McConaughey spiller Finn, som er forelsket i sin ekskone (Hudson) og i lommen på gangsteren Bigg Bunny. Efter otte års søgen får Finn et tip om, hvor han kan finde “dronningens medgift”, en enorm skat, som på mystisk vis forsvandt i det caribiske øhav i 1715. Nu skal han bare finde guldet, vinde pigens gunst og fordufte, inden Bigg Bunny får fat ham. Fool’s Gold er instrueret af Andy Tennant (Hitch) og funkler af farefuld action, romantik og rappe replikker – sjov for alle!
 
  Hitch
Alex “Hitch” Hitchens er den legendariske – og anonyme – dating doktor i New York, der har hjulpet utallige enlige mænd over øhbøh-stadiet og lige i hjertet på deres drømmes kvinde. Mod betaling, naturligvis.

Mens Hitch har travlt med at coache den meget gennemsnitlige Albert, som er brændt varm på glamourøse Allegra Cole, render han selv ind i præcis den kvinde, der kan efterlade selveste Hitch som et famlende, forelsket fjols: Sara Melas, en skarp og lækker sladderjournalist, der følger hvert et skridt, Allegra Cole tager.
 
  How to lose a guy in ten days
Kvinder driver mænd til vanvid, og det vil Andie skrive en artikel om. Til formålet skal hun finde en fyr, der først forelsker sig og derefter dropper hende - alt sammen inden for 10 dage. På sin side har Ben væddet på, at han kan gøre en hvilken som helst pige forelsket i sig på den samme tid. Det er den perfekte match.
 
  Pearl Harbor
Det er tidligt søndag morgen den 7. december 1941, da de japanske Zero-fly på lav højde stryger ind over Hawaiis kyst. Destinationen er Pearl Harbor og målet er at sænke den amerikansk stillehavsflåde. Overraskelsen bliver total da flyene med ødelæggende kraft går til angreb på den halvvågne flåde, og på nogle minutter forvandles idyllen til et brændende og eksploderende inferno.

Desperat forsøger piloterne og barndomsvennerne Rafe McCawley og Danny Walker at få deres fly i luften for at gå til modangreb. Lige så deperat forsøger sygeplejersken Evelyn Stewart, som de begge er forelskede i, at redde alle de tilskadekomne – samtidig med at et nyt angreb rammer med fuld styrke…
 
  The Perfect Catch
Kan de overhovedet være til hinanden. Da Lindsey (Drew Barrymore) møder Ben (Jimmy Fallon) falder de - til trods for de indlysende forskelligheder – med et brag forhinanden. Hun er en ambitiøs karrierekvinde, der tilbringer det meste af sin tid foran en computerskærm og han er en afslappet, tilbagelænet lærer, der får hende til at se enhelt ny side af tilværelsen…

Men i dét sekund baseball sæsonen begynder, er han som forandret og Lindsey ser med lysende klarhed, at hendes konkurrenter ikke er smækre, forførende kvinder – mensvedende mænd i stramme shorts og midaldrende, højtråbende, cigarrygende mænd med vom… Erder stadig plads til en home-run?
 
  Pretty Woman
Edward (Richard Gere) er en fremgangsrig forretningsmand på besøg i L.A. Da han en aften bliver træt af sin overfladiske omgangskreds, begiver han sig ud i L.A.'s gader og farer vild.

I hans forsøg på at finde vej møder han den prostituerede Vivian (Julia Roberts). Hun viser sig at være ligefrem i modsætning til hans tilrettelagte og korrekte tilværelse. Eftersom hun både er smuk og intelligent, tilbyder Edward hende rollen som selskabsdame.
 
  The Lake House
Lægen Kate Forster har en lækker hytte ved bredden af en sø. Da hun flytter, sørger hun for at få posten eftersendt og inden længe modtager hun et romantisk brev fra arkitekten Alex Burnham, der bor i hytten.

Et blik på poststemplet afslører, at brevet er sendt to år inden Kate flyttede ind, men det forhindrer ikke de to i at begynde en hed korrespondance hen over et mystisk hul i tiden.

Genindspilning af Hyun-seung Lees 'Siworae' (2000)…
 
  Titanic
Intet på jorden kan måle sig med den storslåede og legendariske beretning om Titanic. Som vinder af 11 Oscars blandt andet for Bedste Film, har denne gribende kærlighedshistorie sejlet ind i hjerterne på biografgængere over hele verden, for til sidst at fremstå som den mest populære film nogensinde.

Den internationale superstjerne Leonardo DiCaprio og Oscar nominerede Kate Winslet funkler som Jack og Rose, de unge elskende, hvis sociale status holder dem adskilt - men som alligevel finder hinanden om bord på R.M.S. Titanic, skibet som ikke kan synke.
 
  You Got Mail
Joe Fox og Kathleen Kelly bor ganske få gader fra hinanden. Kathleen har en lille hyggelig børneboghandel - The Shop Around The Corner. Kathleen og Joe er egentlig glade for deres respektive kærlighedsliv - lige indtil den dag de mødes i et chat-room på internettet. De bliver hinandens fuldt fortrolige og forelsker sig langsomt i hinanden. Så starter Joe en kæmpe filial op af sin landsdækkende kæde Fox Books, lige overfor Kathleens butik. Kathleen betror naturligvis sine problemer til sin fortrolige ven - uden at være helt specifik - som er aftalen mellem dem. De aftaler at mødes - og sådan opdager Joe sin ukendte kærligheds identitet. Problemet er, at han ikke kan afsløre sin identitet, da Kathleen kun har had og foragt tilovers for ejeren af Fox Books - Joe Fox....
     
 


Klik for at udskrive