Rejser sig søen med skumhvide manker,
flyver for blæsten det gnistrende sølv.
Da slår som sømænd vi lid til et anker,
men det forstår sig et anker med øl.
Alting bør passe som hånd i en handske.
Whisky for skotter, og vin for de franske.
Sherry skænker vi gerne de spanske,
de kan dog ikke stikke danskerens øl!

Skål for hver snedker, som midt under maset,
ta’r sig en ølhøvl - og høvler med den.
Skål for den murer som højt på stilladset
læsker sig halsen, den ærlige svend…
Saven den suser, og mejslerne klinger,
smeden sin flaske som forhammer svinger!
Sker det at digterens vers mangler vinger,
da er hans krikke ikke vandet med øl!!

Græsset skal gulne, og kornet på falde,
alting fortæres af mos og af møl.
Men ved det skummende krus er vi alle,
glade som lærker, og frie som føl.
Solen skal bage, og bierne brumle,
Danmark skal dufte af malt og af humle.
Bare min tønde er tyk som en tromle,
så skal jeg ikke drikke andet end øl.