Nu lokker atter den kolde bajer,
som står på bordet, her foran mig,
og jeg vil drikke den, som jeg plejer,
nu skal den ned, den skal denne vej.
De øller ere så mange slagse,
men lige meget, blot det er øl.
Jeg drikker Carlsberg, jeg drikker Faxe,
jeg drikker Guld og jeg drikker Sølv.

Jeg er en kunstner, der gavner kunsten,
dog mest vel nok, når jeg drikker øl.
Jeg lugter til den og nyder dunsten,
og så jeg siger: “Værs’go og skyl!”.
Lokalet drejer omkring min akse,
af hvide høns ser jeg nu et kuld.
Det skyldes Carlsberg, det skyldes Faxe,
det skyldes Sølv, og det skyldes Guld.

Kom lad os drikke og sende hils’ner
til det geni, som engang fandt på,
at man af byg kunne lave pilsner,
som når den drikkes, gi’r bøhmand på.
Kom soldebrødre, kom lurifaxe!
Syng med på asfaltens visselul!
En skål for Carlsberg, en skål for faxe,
en skål for Sølv og en skål for Guld!