1.
2.
|
Der er et øldigt land,
det står med nød og næppe,
blandt alt det pokkers vand,
blandt alt det pokkers vand.
Det bugter sig blandt bar og kro,
Det hedder gamle Danmark,
Og her er øllen go?,
Oh, ja hver øl er go?.
Her drak i fordums tid,
hver tillakkede kæmpe,
sin mjød af fad,
sin mjød af fad.
Så prøved? han (ej uden men),
at finde sine bene,
men faldt ved hver en sten,
ja, hver en bautasten.
|
3.
4.
|
Den øl endnu er skøn,
og gid den aldrig vælter,
lad baj?ren stå grøn,
lad baj?ren stå grøn.
De ædle sorters skønne øer,
med sutter, fulde svende,
og svimle danske møer,
ja, svimle danske møer.
Hil druk og fædreland,
hil hver en kølig bajer,
vi drikker dem vi kan,
vi drikker dem vi kan.
Vort gamle Danmark- SKÅL- bestå,
så længe øllet skummer,
og næsen den bli?r blå,
med røde prikker på.
|
