Er det pulveret som vi skal se som en gave fra oven, eller er det til grin?? Vi stiller spørgsmålet! Igennem sommeren 2005 vil vi teste KGB pulveret i flere forskellige situationer, derfor vil denne anmeldelse først være komplet når vi rammer August måned. Så følg med i denne lille føljeton, som vil blive udspillet og testeti sommerbyen Løkken, henover hele sommeren 2005!
Test 1 - Stille og rolig tur i byen!
Efter at have siddet en stille og rolig aften, med lidt ølspil, dog ikke det helt store, skulle KGB pulveret prøves for første gang. Igennem hele aftenen indtog jeg ca. 12 genstande, måske lidt mere. Indtagelse begyndte ca. kl. 21-22 og sluttede i byen kl. 2-3, dvs. over 5-6 timer. Da jeg kom jeg fra byen indtog jeg pulveret blandet vand, fuldstændig som der stod på vejledningen. Og så gik jeg i seng. Efter ca. 5-6 timer søvn, vågnede jeg overraskende frisk, stadig lidt træt, men uden tømmermænd. Så konklusionen af den første test må være, at det måske virker, det ser i hvert fald ud til at virke ved det man kan kalde let alkohol indtagelse. Men hvorvidt det virker ved større mængder alkohol, så må vi bare vente og se! Et lille råd kom der dog ud af den første test, børst tænderne efter indtagelsen af pulveret!!
Test 2 - Koncert tur!!
Hvert år er vi til koncert i Løkken (Løkken Koncert), og hvert år får vi al for meget at drikke! Så hvorfor ikke bruge en lang og fed koncertdag til at teste om KGB pulveret også virker efter en lang dag med druk! Dagen startede med tømmermænd fra dagen før, så vi var ikke specielt klar, alligevel blev den første øl knappet op ca. imellem kl. 10.00 - 10.30. I den første time gik det dog meget langsomt, men som solen bagede mere og mere, så kom tørsten også mere og mere.. Så da kl. nærmere sig 13.00 var vi tilbage i topform og øllene smagte atter som den gude bryg de nu engang er!! Da klokken blev 15-16, var promillen, der hvor den normalt er til fester, meget, meget højt oppe. Et skøn på hvor mange øl der var indtaget på dette tidspunkt er et sted imellem 12-15 stk. Indtil kl. 19-20 stykker, blev promillen kun holdt på det samme niveau.. Men efter kl. 20.00 var niveauet helt deroppe hvor jeg ca. kun kan huske halvdelen, måske lidt mere, men jeg er ikke sikker :o) Og ca. et sted imellem kl 1 og 2 tog jeg så hjem, efter ca. 13 timers druk! Her blev KGB-pulveret indtaget ca. som der står på vejledningen, og i løbet af 2 min. herefter sov jeg! Da jeg vågnede næste morgen, efter ca. 7 timers søvn, havde jeg ingen kvalme og ingen hovedpine, og jeg kunne snildt spise morgenmad, eller middagsmad, hvis jeg skal være helt ærlig... Så pulveret virkede igen forholdsvis godt! Men det skal dog nævnes, at jeg hele dagen derpå havde det som om at jeg havde undertrykt nogle følelser som ikke er sunde at undertrykke!!!! Men jeg havde ingen kvalme.. og det var FEDT!
Test 3 - Sommerfest
Høj solskin, en masse venner og en tændt grill, kunne der være en bedre lejlighed til at drikke sig hammerstiv, NEJ! Grundlaget for den ultimative test af KGB-pulveret var dermed lagt.
Gæsterne ankom omkring kl. 18.00, og her havde jeg sagt goddag og farvel til første pilsner. Ca. 19.00 var grillmaden færdig, og dertil indtog jeg ca. imellem 1-2 glas rødvin. Efter maden skulle maden lige lægges på plads, og kan man gøre det bedre end med et par øl, nej! Og netop derfor var de første 2 øl hurtigt væk. Herefter stod den på ølspil, vi kan jo ikke anmelde ølspillene på party-guide.dk uden at have prøvet spillene. Så resten af aftenen blev der spillet en masse forskellige ølspil, både med øl, men især også med diverse former for sprut/alkohol. Kl. 01.00 tog vi i byen, efter at have fået mer end "hatten passede". I byen stod den på billige drinks, det blev ikke til så mange igen, men på det tidspunkt var ugens ration også indtaget!! Da vi hjem omkring kl. 05.00, var det tid til at indtage KGB pulveret, og denne gang blev det indtaget fuldstændig som vist på vejledning. Næste morgen var der ingen kvalme, og igen kunne morgenmaden spises uden de helt store problemer. Jeg var træt, men jeg havde ikke de "normale" tømmermænd (kvalme, hovedpine og ondt i maven). Dog havde jeg igen en underlig følelse i kroppen af, at jeg havde gjort noget som ikke var sundt! Men skal jeg vurdere tømmermænd imod den underlige følelse, så vil jeg til enhver tid vælge den underlige følelse. Så min vurdering er, at KGB-pulveret virker. Graden af virkningen kommer dog an på mængden af alkohol, men det virker efter min bedste overbevisning.
|
|